PurePower Backyard -
Arrangeret af Viborg Backyard

60 min - 6,7 km

Du har mulighed for 2 løb. Det første den 23. maj er max 14 omgange, men løbet den 22. august fortsætter til der er en mand – kvinde tilbage

60 min til at gennemføre 6,7 km, kommer du i mål før de 60 minutter er gået, er det den tid du har til at slappe af, drikke, spise, gå på toilet, skifte tøj osv., indtil næste runde starter

billede2

FAQ - værd at vide om løbene

Der er 2 løb, et backyard den 23. maj med max 14 runder og et backyard ultra den 22. august – last man standing, hvor vi fortsætter indtil der kun er EN løber tilbage. Ruten er midt i Viborg og alligevel smuk og naturskøn i området ved Nordisk park, skoven ved campingpladsen og rundt om Søndersø. Ruten er hovedsageligt på skovstier og ca. 2½ km på asfalteret cykelsti.

Løbet er et Backyard Ultra, hvor ruten på 6,7 km skal gennemløbes på maks. 59 minutter og 59 sekunder. Hver klokketime starter vi forfra på en ny omgang. Det fede ved konceptet er, at du næsten uundgåeligt vil komme til at løbe med nye løbere hver time. Nogen runder er du ovenpå og andre runder er du træt. Nogen gange hjælper du dine medløbere igennem og andre gange hjælper de dig, indtil du ikke kan løbe mere.

Den eneste pause du får undervejs, er tiden fra at du kommer i mål og til næste omgang starter. Dvs. løber du omgangen på 50 minutter, så kan du holde 10 minutters velfortjent pause, inden det går løs igen.

Det praktiske

Løbene skydes i gang kl. 8.00, hvor deltagerne løber ud på ruten for første gang. 

Start- og målområdet er nedenfor Viborg Idrætshøjskole tæt ved Nordisk Park og Søndersø. Vi sørger for et depot med kiks, frugt, chips, kaffe, the og meget andet lækkert, men det er dit eget ansvar at have den forplejning som du har brug for til alle de runder du kan løbe, også selvom vi har god forplejning i depotet. 

Der er rigtig gode muligheder for overnatning på både campingpladsen og vandrehjemmet som man løber forbi lige i starten af løberuten.

Løbene indeholder følgende:

  • Mulighed for at løbe til du ikke kan mere (23. maj. max 14 runder)
  • En løbsoplevelse ud over det sædvanlige med fantastiske medløbere på en flot løberute.
  • Forplejning fra PurePower og Viborg Backyard hele løbet igennem.
  • Camp område, hvor hver løber har 3 x 3 meter til opsætning af telt, stol, oppakning, udstyr mv.
  • Et fedt setup med god opbakning.

 

Tidsplan for PurePower Backyard Viborg – 14 timer:

Fredag d. 22. maj 2026
Kl. 16.00 – Camp området åbner for løberne til opsætning af telte og udstyr.
Kl. 17.00 – Check-in, udlevering af startnummer og go´stemning 🙂
Kl. 19.30 – Check-in lukker

Lørdag d. 23. maj 2026
Kl. 6.30 – Check-in af løbere
Kl. 7.45 – Racebriefing
Kl. 8.00 – Løbet starter
Kl. 21.59 – Løbet slutter efter højst 14 omgange

Tidsplan for PurePower Backyard Viborg – Last Man Standing:

Fredag d. 21. august 2026
Kl. 16.00 – Camp området åbner for løberne til opsætning af telte og udstyr.
Kl. 17.00 – Check-in, udlevering af startnummer og go´stemning 🙂
Kl. 19.30 – Check-in lukker

Lørdag d. 22. august 2026
Kl. 6.30 – Check-in af løbere
Kl. 7.45 – Racebriefing
Kl. 8.00 – Løbet starter
Løbet kører hele døgnet – så længe der er løbere der gennemfører ruten på under én time pr. omgang.

Søndag d. 23. august 2026
Løbet kører hele døgnet – så længe der er løbere der gennemfører ruten på under én time pr. omgang.

Mandag d. 24. august 2026
Løbet kører hele døgnet – så længe der er løbere der gennemfører ruten på under én time pr. omgang.
 
Deltagelse for løbene er: 23. maj – 300 kr.  mens løbet den 22. august koster 500 kr. Bemærk, der er Early Bird rabatter på begge løb på op til 40% rabat.
 

Køb af startnummer foregår via sportstiming

  • Sportstiming har resale platform, hvis du skulle blive forhindret i at deltage.
  • Der er max deltagerantal på 100 løbere den 23. maj og 200 løbere den 22. august.
  • Man kan tilmelde sig frem til løbsdagen eller indtil der er udsolgt.

 

Lidt om Backyard Ultra setuppet

Et Backyard Ultra er altid 6,7 km per omgang, og man har altid en time til at løbe omgangen. Så længe man når i mål indenfor en time, så må man fortsætte, når næste omgang skydes i gang. Det er altså et rundeløb, men hvor man normalt forsætter ud på den næste omgang med det samme, så bliver man i et Backyard Ultra tvunget til at vente til næste omgang starter. Det gør at løbet har langt mere fokus på det sociale aspekt og hyggen omkring det, end på at løbe hurtigt. Og pausen? Ja den kan man bruge til at hvile benen og få lidt energi indenbords inden det går løs igen.